Denne 3. og sidste plade er Vilde Græs i al sin forskellighed. Udtrykket ligger langt mere op af hvordan Vilde Græs lyder live.
Udgangspunktet er rockmusik med fodfæste i 60’erne og 70’erne. der bliver draget veksler på sangskrivere som Neil young, Bob Dylan og Gene Clark. Bandet spiller en skønsom blanding af Grateful Dead og Byrds. Der er også nik til 80’ernes støvede countrypunk scene med bands som Gun Club og green on Red.
Pladen åbner med “Alle veje fører bort” en Byrds, Young flyder. Efterfulgt af “Baglæns ned af Gaden” en ballade om at være blevet gammel, men have glemt det. En underlægning af klaver og pedalsteel giver en drømmende effekt. Rockeren “Fløjtende ligeglad”, et menneske siger fra og kigger sig ikke for. Den coronaramte sølvpapirshat “Sejler på Vinden” lukker pladen med en nem popmelodi. Vender man pladen om, støder man ind i et ud-på-landet fuzzguitar og SSW angreb på vaneforbryderen. Fuzzen fortsætter over i et 5 minutters instrumental jam, hvor feedback og opløsning er hovedingrediensen i den boblende gryde. Til sidst kommer “Mig og min Bror” en funky rootsrocker, med mundharpe, banjo og et bluesy guitarbreak.
Pladen er optaget live over en 3 dages session i Black Tornado studiet. Sangene er alle skrevet af Morten Aron Larsen i samarbejde med bandet. Med i studiet foruden bandet var Klaus Møller (Elevatorfører) på banjo. Henrik Lysgaard Madsen (Uno Soul) på Pedal-steel. Andreas Jensen af Nordvest Sjælland på Klaver.
Gror er mixet af Emil Burea, fra Sonic Dawn, og Morten Aron Larsen. lyden er bevidst primitiv og rå, for at opnå et autentisk og nærværende udtryk.