Verden Består af Samlinger af Stykker

240,00 DKK
På lager
HUN SOLO

På sit andet soloalbum ‘Verden Består af Samlinger af Stykker’ undersøger Katrine Stochholm hvad det vil sige at gå igennem et år som menneske med et sangcyklisk storværk, hvor hun som udgangspunkt har skrevet en sang for hver måned af året. Gennem kontemporær pop, egne digte og tonsat århundrede-gammel lyrik har hun skabt et fuldendt værk der er en lang rejse for lytteren at gå igennem med mange forskellige udsving.

KunstnerKatrine Stochholm Format12" LP + digtsamling

På sit andet soloalbum ‘Verden Består af Samlinger af Stykker’ undersøger Katrine Stochholm hvad det vil sige at gå igennem et år som menneske.

Gennem perlende nutidig pop, legesyge beats, søgende elektroniske klangflader, egne digte og tonsat århundrede-gammel lyrik hylder albummet årstiderne og er et sangcyklisk storværk med en sang for hver måned af året.

Samtidig er albummet skabt som en reaktion på et af tidens presserende problemer, klimaforandringerne. Katrine fortæller:

“Vi ser et-årige blomster, der normalt ikke vokser om vinteren, fordi de ikke tåler frosten, overleve og blive flerårige. Hvem har set blomstrende morgenfruer i december? Og globalt set hærger skovbrande, koralrev dør og i sommers tørrede Victoria Falls ud. Vi har et meget stort stykke arbejde foran os, og jeg vil gerne minde om alt det, vi stadig har og den dyrebare balance, vi er så afhængige af. Vi må ikke forspilde vores chance for at genoprette den skade, der allerede er sket,” siger Katrine Stochholm.

Som komponist, pianist og medstifter af det stilskabende band Under Byen fik Katrine Stochholm stor international bevågenhed med banebrydende, dansksprogede sange omkring årtusindskiftet.

Musikjournalisten David Fricke fra det legendariske amerikanske musikmagasin Rolling Stone kaldte Under Byen for “one of the best bands in the world” - og da Fricke senere hørte Katrine Stochholm solo, skrev han i sin omtale af koncerten: “Still obsessed”.

'Verden Består af Samlinger af Stykker' udkommer den 23. april 2021 på HUN SOLO Records.

  • Flere produkter
På lager
200,00 DKK